Dejligt når Buster kommer forbi på legepladsen, så bliver der kravlet stærkt efter ham.
Sorø Kommune skal godkende den enkelte pasningsordning – både personen og den skriftlige aftale.
Godkendelse af en privat dagplejer omfatter bl.a. vurdering af m², sikkerhedsforanstaltninger, dyr, røg og transport af børn samt tavsheds- og underretningspligt. Godkendelsesproceduren gælder ikke den pædagogiske del.
Sorø Kommune indhenter straffeattest på den private dagplejer, samt alle personer over 18 år i husstanden.
Sorø Kommune skal godkende den skriftlige aftale før pasningsordningen kan påbegyndes.
Der foretages løbende tilsyn, både med anmeldte og uanmeldte besøg af kommunen. Tilsynet tager udgangspunkt i godkendelsesskemaet og sikrer, at de forhold som dagplejeren er godkendt under overholdes.
Generelle problemstillinger kan vendes, og dagplejeren vejledes omkring sprog, allergi, motorik og almen trivsel.